stavn er et andet ord for hjemegn. mænd mellem 18 og 36 blev bundet fast til godset/herregården hvis de var blevet født der. det skabte manglende arbejdskræft på fæstegårde og i militæret.
stavnsbånds alderen blev ændret fra 18-36 til 9-40 i 17
søndag den 3. april 2011
Den franske revolusion
Stændersamfundet var et samfund hvor der var tre forskellige folkeklasser. De gejstlige, adlen og borgerne De gejstlige havde mest magt så kom adlen og til sidst de almindelige borgerne (de fleste var bønder)
De gejstlige og adlen skulle ikke betale skat det var kun De almindelige borgere der skulle det. ud af 25 millioner var der en halv million adelige og gejstlige. Derfor ejede bønderne ikke særlig meget jord selv.
De gejstlige og adlen skulle ikke betale skat det var kun De almindelige borgere der skulle det. ud af 25 millioner var der en halv million adelige og gejstlige. Derfor ejede bønderne ikke særlig meget jord selv.
fredag den 4. marts 2011
Grundloven
1. Hvilke krav stillede de liberale til Christian 8 op til hans død i 1848?
de ønskede en fri forfatning og at kongeriget og Slesvig blev slået sammen. De mente ikke at Holsten og Lauenburg hørte til Danmark.
2. Hvilke krav stillede bønderne til Christian 8 i 1845?
bønderne ønskede fx. at fæsterne fik ret til at købe deres gårde af herremændende. De krævede også at der skulle indføres almindelig værnepligt. fordi det kun var landbefolkningen der var værnepligtige.
3. Hvilke indvirkning fik den franske revolution på det danske samfundsudvikling op mod afskaffelsen af enevælden?
i Slesvig og Holsten ønskede man at blive forenet med de andre tyske delstater som blev kaldt det tyske forbund.
4. Hvordan faldt enevælden i DK.?
Enevældet blev et demokrati ved at kongen lavede grundloven. Men han fortsatte stadig som konge men ikke med den samme magt. Magten blev delt op i tre den lovgivende, udøvende og den dømmende magt.
5. Hvordan blev magten delt i Junigrundloven 1849? Beskriv funktionen af de tre instanser
den blev delt i den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. Den lovgivende var folketinget. Den dømmende var domstolene. Den udøvende magt var regeringen. først kommer der et lovforslag. så stemmes der i folketinget. hvis der bliver stemt for lovforslaget er det regeringens ansvar at få den ud i livet. efter det er blevet en lov er det domstolenes opgave at dømme folk efter loven.
de ønskede en fri forfatning og at kongeriget og Slesvig blev slået sammen. De mente ikke at Holsten og Lauenburg hørte til Danmark.
2. Hvilke krav stillede bønderne til Christian 8 i 1845?
bønderne ønskede fx. at fæsterne fik ret til at købe deres gårde af herremændende. De krævede også at der skulle indføres almindelig værnepligt. fordi det kun var landbefolkningen der var værnepligtige.
3. Hvilke indvirkning fik den franske revolution på det danske samfundsudvikling op mod afskaffelsen af enevælden?
i Slesvig og Holsten ønskede man at blive forenet med de andre tyske delstater som blev kaldt det tyske forbund.
4. Hvordan faldt enevælden i DK.?
Enevældet blev et demokrati ved at kongen lavede grundloven. Men han fortsatte stadig som konge men ikke med den samme magt. Magten blev delt op i tre den lovgivende, udøvende og den dømmende magt.
5. Hvordan blev magten delt i Junigrundloven 1849? Beskriv funktionen af de tre instanser
den blev delt i den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. Den lovgivende var folketinget. Den dømmende var domstolene. Den udøvende magt var regeringen. først kommer der et lovforslag. så stemmes der i folketinget. hvis der bliver stemt for lovforslaget er det regeringens ansvar at få den ud i livet. efter det er blevet en lov er det domstolenes opgave at dømme folk efter loven.
fredag den 10. december 2010
Stormen på bastillen
Menneskerettigheder
Nationalforsamlingen vedtog i den følgende tid en række love der skulle indføre et nyt system. Den vigtigste ærklering er om menneske- og borgerrettigheder. I hvilken det fastslås at menneskene fødes frie og lige i rettigheder. og disse rettigheder ikke kan mistes. menneskerettighedsærkleringen slog fast at folket har al magten. og at ingen personer eller grupper kan udøve magt medmindre den er givet af folket. loven var udtryk for folkets vilje og alle borgere skulle have ret til at lave loven. i ærkleringen bestemmes at enhver skulle have lov til at tale og skrive deres meninger bare man holdt sig inden for lovens rettigheder. det blev besluttet at egendomsretten er hellig og ukrænkelig. en borger måtte ikke fratages sin ejendom medmindre det var nødvendigt og kun ved udbetaling af erstatning.
den franske revolution
Fødevaresituationen havde længe været katastrofal i hele Frankrig og da brødpriserne steg igen samledes en flok sure borgere foran rådhuset i paris. De ville have brød men da man ikke fik noget brød besluttede de sig for at gå hele vejen mod versailles. Der ville de protestere mod kongen. Kongen blev presset til at godkende nationalforsamligens ærklering om menneskeretigheder og andre love og beslutninger. Men folkemængden ville ikke forlade versailles uden kongen. Det endte med at kongen og hans familie måtte forlade versailles sammen med nationalforsamlingen og tage til paris. Fra den dag var paris centrum for begivnheder i den franske revolusion.
Ny forfatning
i 1791 blev der indført en ny forfatning bygget på menneskerettighederne som var blevet vedtaget 2 år før. enevældet blev afskaffet og magten blev delt i 3 efter det princip som montesquieu havde formuleret. kongen havde det meste af magten. Det vil sige han skulle stå i spidsen for landet og sørge for at de love der blev vedtaget blev fuldbragt. Men han var konstitutionelt konge og kunne fratages tronen hvis han ikke overholdte forfatningen. Den lovgivende magtvar hos en lovgivende forsamling hvor medlemmerne blev valgt af den franske befolkning.
Nationalforsamlingen vedtog i den følgende tid en række love der skulle indføre et nyt system. Den vigtigste ærklering er om menneske- og borgerrettigheder. I hvilken det fastslås at menneskene fødes frie og lige i rettigheder. og disse rettigheder ikke kan mistes. menneskerettighedsærkleringen slog fast at folket har al magten. og at ingen personer eller grupper kan udøve magt medmindre den er givet af folket. loven var udtryk for folkets vilje og alle borgere skulle have ret til at lave loven. i ærkleringen bestemmes at enhver skulle have lov til at tale og skrive deres meninger bare man holdt sig inden for lovens rettigheder. det blev besluttet at egendomsretten er hellig og ukrænkelig. en borger måtte ikke fratages sin ejendom medmindre det var nødvendigt og kun ved udbetaling af erstatning.
den franske revolution
Fødevaresituationen havde længe været katastrofal i hele Frankrig og da brødpriserne steg igen samledes en flok sure borgere foran rådhuset i paris. De ville have brød men da man ikke fik noget brød besluttede de sig for at gå hele vejen mod versailles. Der ville de protestere mod kongen. Kongen blev presset til at godkende nationalforsamligens ærklering om menneskeretigheder og andre love og beslutninger. Men folkemængden ville ikke forlade versailles uden kongen. Det endte med at kongen og hans familie måtte forlade versailles sammen med nationalforsamlingen og tage til paris. Fra den dag var paris centrum for begivnheder i den franske revolusion.
Ny forfatning
i 1791 blev der indført en ny forfatning bygget på menneskerettighederne som var blevet vedtaget 2 år før. enevældet blev afskaffet og magten blev delt i 3 efter det princip som montesquieu havde formuleret. kongen havde det meste af magten. Det vil sige han skulle stå i spidsen for landet og sørge for at de love der blev vedtaget blev fuldbragt. Men han var konstitutionelt konge og kunne fratages tronen hvis han ikke overholdte forfatningen. Den lovgivende magtvar hos en lovgivende forsamling hvor medlemmerne blev valgt af den franske befolkning.
Abonner på:
Opslag (Atom)